Formandens beretning d.28.2.2006
Jeg skal nu se et år tilbage på hele min formandsperiode og kan kun se yderligere ½ år tilbage som medlem af orkestret. Jeg kom ind i en helt usædvanlig periode af orkestrets virke og modtog indtryk af et orkester som var opløsning nær. Som helt blank har jeg givetvis overdrevet i nervøsitet for det orkester jeg havde glædet mig til at spille i. Men da jeg pludseligt og uventet stod med formandsansvaret bød disse indtryk mig at handle det nødvendige, som også måtte være dristigt. Inden jeg behandler dette nærmere, vil jeg gerne takke de to afgåede bestyrelsesmedlemmer Jens og Magnus for meget stor og venlig hjælpsomhed selvom jeg kom flyvende ind fra kulden, voldsom og vist omvæltende. Når jeg har været ængstelig for hvad jeg kunne komme til at forvolde, har de været en klar støtte. Og en stor taknemmelighed vil jeg ligeledes udtrykke over for Karsten in absentia som, da han mærkede at jeg nok var noget egenrådig, hurtigt sagde: ”Det er klart: ny formand, så skal der ske noget nyt”. Dermed har han gjort det helt let for os at handle frit og samtidig bevare vores gode forbindelse med henblik på at fortsætte med tilbagevendende projektaftaler.
Og så indtrykkene fra min første, korte tid i SASO: 1) Flere prøveaflysninger med koncertaflysning til følge, og med 2) en smuldrende besætning til følge og 3) I den nye bestyrelse trak Thorbjørn sig straks med den begrundelse at han som basunist var meget træt af at sidde og tælle takter.
Over for disse traumatiske hændelser satte vi ind med nogle nyskabelser, som ikke er mine opfindelser alle sammen:
· Nødhjælp fra egne rækker for at undgå prøveaflysninger.
· Hjemmesiden, både reklame udadtil og grundlag for organisation indadtil. Indre organisation især:
· Projektstrukturen, tilmelding, afbudsopstramning og oversigt på hjemmesiden. Det muliggør:
· Hensyntagen til messing og slagtøj i forbindelse med langtidsplanlægning ud fra værkbesætning og mødetilkendegivelser.
Vi skal alle fortsat tage alvorligt at fastholde disse selvdisciplinære foranstaltninger, afbud til mig så jeg i givet fald kan reagere når særlige hensyn kan tages.
Efterårsprojektet 2005 tog form på baggrund af et meget spinkelt orkester især hvad angik strygerne. For at lokke strygere til besluttede vi derfor at bede Karsten tage endnu en tørn, selvom det var hans ønske at sidde over ca. hver anden gang. Endvidere prøvede vi at sikre os over for en uvis besætning ved at vælge Dvoraks tjekkiske suite, som er mere overkommelig end en romantisk symfoni, sammen med Bizets Carmensuiter hvoraf vi kunne vælge mere eller mindre uden at ødelægge et værk.
Sæsonstarten var overrumplende. 8 celli og en 1.violingruppe som i det øjeblik vi skulle i gang, på mirakuløs måde pludselig hamlede op med det øvrige orkester. Det vil sige vi startede med et meget større og bedre orkester end vi turde drømme om da vi i den nye bestyrelse lagde vores første slagplan for fremtiden. Det blev da heller ikke nødvendigt at droppe nogle af satserne og vi lavede et par fine koncerter i Musikhuset og på Haderslev Seminarium.
Værkvalget tog også hensyn til at muliggøre en nytårskoncert, en genre som jeg forstod orkestret tidligere har haft succes med. Bizet ville være velegnet som en del af et nytårskoncertprogram som så blot skulle suppleres med traditionel nytårsmusik. Karsten fik den fine ide at optræde som Stehgeiger a la André Rieu. Således fik vi en prima solist foræret. Fra de to koncertsteder, Egernførde og Rødding Højskole, er der kommet glade og taknemmelige meldinger om festlige koncerter og ønske om gentagelse.
Og nu er vi så i gang med et eksperiment, en komposition for bigband og symfoniorkester af Simon Nielsen. Det var et sats – han blev vurderet på 45 minutter foran et bigband af Claus-Michael og mig - i en situation hvor jeg syntes vi måtte satse. Det er dejligt at kunne fastslå nu, at Simon ikke blot har opfyldt vores forventninger, men også synes at både imponere og behage orkestret. Dertil skal vi nu spille impressionistisk musik for første gang i SASO’s historie ifølge Hermann. Jeg tør næsten ikke nævne hvorfor det lige blev sådan.
Projektet er også valgt med profilering for øje. Det er et ungdomsværk, og det holder os unge og bringer os forhåbentlig ud til nye områder af egens musikliv hvorfra vi kan lokke nye musikere til.
Vi er lidt på vej; vi har i hvert fald en ikke-negligerbar ungdomsafdeling, som tilmed synes at trives formidabelt i vores selskab. Måtte den vokse yderligere.
Og så er det jo alligevel ikke den som SASO kan overleve på. Den bliver stående mellem 11 og 18 år, mens vi andre, den store flok på 60 og opefter, bevæger os et år til højre på tidsaksen pr. år. Det er et problem at vi har så få 30-, 40 og til nød 50-årige. Det er dem der skal bære SASO videre. Når jeg ser mig om efter musikere har jeg dette meget for øje. Men jeg får ikke øje på nogen af den kategori. Ideer og indsatser fra jer alle kan blive betingelsen for at SASO eksisterer også om 10 år.
Planlægningen ligger fast til og med koncerterne med Simon 5. & 6. maj.
Derefter er der to spændende opgaver. Det ser nu ud til at ALSIONs koncertsal bliver færdig til indvielse d.12.10. En gruppe under kommunen arbejder nu på at få salen til det tidligere annoncerede jubilæumsshow. Dato ukendt. Her skal vi i givet fald spille Ouverturen til Elverhøj samt 3 ture af Les Lanciers. Karsten har udtryk glæde ved udsigten til at skulle dirigere ved den lejlighed. Og det skal han.
I forbindelse med Amternes nedlæggelse ophører også Amtsmusikudvalget, som har indstillet Jomfru Fanny og os til særlig begunstigelse i amtet. De to orkestre har så at sige været på amtets finanslov i mange år. Som afslutning vil Amtsmusikudvalget lave en afskedskoncert som i øjeblikket er fastsat til 10.11. Her har Ole Klitgaard forespurgt om vi måske ville gentage Simons komposition sammen med Jomfru Fanny big band. Det fremstår jo som en oplagt ide. Det har jeg kaldt den over for Ole Klitgaard, og dog forbeholdt SASO’s beslutning til efter koncerterne og i en situation hvor vi lettere kan overskue efteråret. Jeg har snakket med Søren Rønsbo om et projekt med ham som dirigent og spurgt hvad han genre ville lave med os. Men det er lidt uoverskueligt lige nu, det efterår. Det må den nye bestyrelse tage fat på. Og så glæder jeg mig til at se den!