Formandsberetning, 2013.
Stadig kan jeg starte med at slå fast at SASO lever og har det godt - har dog haft det bedre, hvis vi lige kigger på primoernes antal.
Og stadig at vi er udfordret på forskellig vis og må indrette os derefter. F.eks.:
Det er ikke bare det nemmeste: hver tirsdag på Deutsches Gymnasium. Dels af hensyn til de folkeskoleelever som jeg tror på, vi igen får en del af, og dels på grund af de mange kørekilometre stiler vi efter to pr. måned - faktisk har vi en tranport på 3248 personkm pr. prøve når vi holder prøve i Sønderborg og 2658 personkm pr. prøve når det er i Aabenraa. 12 prøver i Sønderborg (eller 15 i Aabenraa) og vi har kørt hele jorden rundt - hvis vi kører enkeltvis.
Dertil kommer at vi til august får at vide at visse tirsdage er udelukket på Deutsches Gymnasium, og Musikhuset i Sønderborg kan også først melde ud i slutningen af juni. Vi har derfor besluttet at prøve at lægge os fast på prøvedage så I kan indrette jer og reservere allerede nu - planen for efteråret ligger der allerede - og hvis vi så ikke kan være på vores førstvaglte lokalitet, så prøver vi at finde et alternetivt sted. Det danske Gymnasium har vist sig meget samarbejdsvilligt i Aabenraa, og i Sønderborg har vi Ahlmanns Skolens fællesrum.
På efterårsplanen er der lidt flere prøver end normalt fordi vi skal have et flot jubilæumsprogram klart d. 9. november (vi genbruger noget fra dette forår)
Nytårskoncerter er i min tid kommet og gået. Undertiden været de været vedhæng til en novemberkoncert,undertiden helt væk, og nu er nytårskoncert endt med at være hele efterårets arbejde. Det var Junior der fandt efteråret for kort til at forberede eleverne og lave koncert allerede i november. Dertil kommer vores faste tradition med nytårskoncer i Ballum. I kommende efterår kommer der igen et nyt forløb fordi vi skal have vores store jubilæumskoncert d. 9. november. Vi må derfor genbruge noget af det vi spiller nu, og så må vi se hvad vi kan finde på i Ballum.
Vores tanker om at lade efteråret være nytårs- skolekoncertmusik og foråret traditionel klassisk musik kan ikke genneføres fordi Tinglev, hvor vi får vores fedeste hyre, kun kan have os i maj.
Afholdte koncerter siden sidste generalforsamling:
· Tinglev, fredag d. 11.5. 2012
· Nørherredhus, d.15.5. 2012
· A. P. Møllerskolen, tirsdag d. 22.5. 2012
· Panbos høstkoncert, søndag d. 16. 9. 2012
· Ballum, søndag d. 13.1. 2013
Det var mange koncerter.
Kommende koncerter i det kommende år: Det bliver for lidt.
Jeg henvendte mig til SSF d. 8. november med et godt tilbud. Vores ønske var en koncert i A. P. Møller Skolens koncertsal i maj. SSF udsatte i flere omgange beslutningen og var efterladende i frustrerende grad. Forskellige datoer kom først på bordet i slutningen af februar, men da var der allerede så mange af musikerne som havde meddelt ferieafgang at vi opgav at forsøge. Af samme grund var det for sent at forsøge andre steder.
Tinglev bliver så desværre den eneste forårskoncert.
Men så kommer vores jubilæumskoncert d. 9. november 2013 og Ballum januar 2014.
I onsdags holdt vi et bestyrelsesmøde hvor vi mht. foråret 2014 besluttede at nedprioritere A. P. Møllerskolen - og dermed SSF - og til gengæld prøve Toftlund og Nørherredhus.
Desværre har vi i foråret været ramt af to aflysninger. Det giver altid kritik, og det er jo dejligt. Det er et udtryk for at folk - i hvert fald nogle - gerne vil møde op og spille.
Den første var på grund af mange afbud, ingen 1. violiner og ingen af de klarinetter som skulle spille fremover som det værste. Men jeg har mere at sige hvis det kommer op bagefter. Kom endelig! Overordnet: En prøve bør give mening som mere end kollektiv nodeeksersits for et tilfældigt sammenrend. Dels for ikke at svække prøvemoralen, dels fordi mange som nævnt faktisk kører meget langt. Med 14-dagesprøver bør vores måde at komme frem til et godt resultat på, være nodeøvning hjemme og træning i sammenspil og fælles udtryk ved prøverne. Heldigvis kunne vi finde en lang lørdag, i dag, som erstatning. Især heldigt fordi vi blev ramt af endnu en aflysning af en helt anden art da Ole blev pludselig syg. Med disse to lørdagsprøver i dag og på næste lørdag kan vi komme meget langt. Ole har en gruppeprøve med alt messing d. 20. april, så de er klar til generalprøven.
Med Ole sygdom i tankerne overvejer vi at have en slags aftale med en der kan træde ind med kort varsel. Det kunne måske redde en pludseligt opstået nødsituation.
Samarbejdet med musikskolerne.
Dette afsnit plejer at være meget positivt og optimistisk. Denne gang er det ikke udpræget positivt, men optimismen kan nok bevares.
Junior meddelte i begyndelsen af sæsonnen at han havde alt for meget om ørerne. Han ville fortsat øve stemmer med de elever der var med. Og det gør han! men antallet af elever er en skuffelse for os. Og for Junior! Begrundelsen er imidlertid helt klar. MGK har lagt et alt for hårdt program som har fået Anna Barbara og Vanessa til at sige fra hos os, for der er mødepligt på MGK. Musikskolen er ved at indse at det ikke er optimalt for eleverne. Jeg havde i tirsdags et møde med Jan Ø. som fortsat er af den opfattelse at det er meget lærerigt for musikskoleelverne at deltage i SASO. Samarbejdet har hans opbakning, og Junior siger at Anna Barbara og Vanessa savner SASO. Og Junior siger også at der er 4 nye unge violinister på vej. Han håber at de får lov til at spille med til efteråret - af deres forældre. Junior og Otto har begge erklæret at de vil være med til vores Jubilæumskoncert. Det øjeblikkelige lavvande i 1. violinerne er formodentligt bare et naturligt tidevand.
Dirigenten
Med dirigenterne gennem de seneste få år har vi fået meget forskellige erfaringer. Sidste års beretning indeholdt vendningen: ”Det skal vi vide at udnytte optimalt.” Vi fortsætter den linje. Med Ole har vi fået endnu en ny udfordring, jo større udfordring, desto mere at lære. Han vil virkelig noget med det at lave musik, og han har kraftigt over for bestyrelsen udtrykt ønske om at få mulighed for at præge orkestret gennem to projeketer. Han har altså et langsigtet mål, som ikke kan vurderes på nuværende tidspunk. Umiddelbart synes jeg han sætter ind overfor vigtige ting, og jeg er overbevist om at vi bliver et bedre orkester ved at satse på den chance. Jeg håber på et godt forløb med lærerige udfordringer.
SASO nu og i fremtiden.
Stående foran det meget store arbejde med jubilæumskoncerterne mærker vi stærkt at vi står over for et generationsskifte - som imidlertid er svært at se. Vi lagde ved seneste generalforsamling op til at der skulle nedsættes et jubilæumsudvalg ved siden af bestyrelsen, men det er ikke lykkedes. I november sidste år bad Barbara om orlov både fra orkestret og bestyrelsen på grund af et krævende studium. Vi havde da allerede de inddraget de to suppleanter Marion og Jing i bestyrelsen. Marion var interesseret i SASO arkiv op til jubilæet og Jing kunne da bare se hvad der foregik… Men uden at det var den egentlige hensigt, så er de blevet manipuleret ind og har påtaget sig store opgaver. Vi har således haft en god og velfungerende bestyrelse på 6 medlemmer i det seneste år. Vi mister ved denne generalforsamling to bestyrelsesmedlemmer, Barbara og Hanne. Det er svært at se hvor den allerede nærmeste fremtids bestyrelsesmedlemmer skal findes. Et kig på SASOs aldersfordeling viser hvorfor.
Den hviler på adskillige slag på tasken vedrørende alle dem der spiller med i øjeblikket. Vi indhenter alle deltageres fødselsdag så opgørelsen kan blive korrekt. Vi plejer at have - og får igen - er meget større pukkel fra 10 - 20 år. Midterfeltet er større end nogensinde i min tid. Men det er i høj grad ikke faste medspillere - endnu i hvert fald. Men overlevelsen skal findes her.
Bestyrelsen med tilhører én undtagelse den højre pukkel. Vi er dog fast besluttet på at lave et brag af en koncert i Alsion d. 9. 11. Hvis ikke vi får hjælp, så er vi at lige med udskidt æblegrød bagefter, og så skal der vælges en helt nu bestyrelse. Inden jeg tager fat på en appellerende fremstilling af jubilæumsarbejdet så vil jeg lige gøre nogle bemærkninger om SASOs fremtid bare nogle år frem i tiden.
Hvis ikke der kommer en væsentlig tilstrømning til midterfeltet, så svinder både orkestret og bestyrelsen ind, og SASO kan ikke forblive hvad det gerne vil være, et fuldt besat, velfungerende symfoniorkester.
Jeg lurer konstant på om det samarbejde og den velvilje fra Sønderborg Musikskoles ledelse, jeg tidligere var inde på, om det kan være en redning for begge parter. De andre musikskoler prøver stadig ind imellem at danne et musikskolesymfoniorkester uden held. Jeg hørte Jan sige: ”… men vi besluttede at koble os på SASO.” Jeg har stadig den vision at det samarbejde kan intensiveres og musikskolen efterhånden som SASO ikke kan stille en bestyrelse, kan overtage det administrative arbejde. Så synes jeg bestyrelsens eneste, men meget store opgave, er at sikre at alle de dygtige amatører som findes i området, kan fortsætte med at spille så længe kvaliteten er i orden.
Og nu til jubilæet:
Vi har sendt en invitation ud til tidligere SASOmedlemmer der blev noget ved musikken.
Vi håber der kommer mange. Vi ser frem til mange ting bl. a. (citeret fra invitationen): ”… vi vil i hvert fald sætte et værk på programmet, hvor I alle kan genindtage jeres gamle pladser i SASO, om det så bliver på skødet af hinanden - stort! og muntert!”. Det kan være Elgars Pomp and Circumstances, som vi ikke kan klare selv, men nok med lidt hjælp fra de gamle. Her skal salen så synge med på en tekst der priser SASO til skyerne. Og koret skal instrueres i Albert Hall-adfærd.
De dirigenter der kommer, har mulighed for at vælge et værk som vi tager hvis vi vurderer vi kan klare det.
Af værker vi selv har i tankerne, er der - med henblik på et vist genbrug: Værkforslag: Sabeldans, Saul & David, Schostakovitch: Vals nr. 2, Bolero, Pomp and Circumstances, Schindlers liste. Den sidste skal være med den mindste af de Juniorelever der deltager. Sabeldansen må meget gerne udføres med 10 tromboner med akrobatisk udtræk. Nå, øv, der er slet ingen tromboner blandt de foreløbigt inviterede. Vi kan overveje at invitere Laila List og Sørens Slot. De er lige ved at være professionelle. Så bliver vi 5 eller 6 med vores egne.
Marion har, inspireret af den allerførste koncert, hvor grænsekoren deltog, tænkt at koncerten skulle starte med Gades I østen stiger solen op. Og når vi så alligevel har et kor, så skal vi have et afsluttende korværk. Sådan et har vi bestilt og fået leveret fra Flemming Neergaard og Tim Hansen.
Og Karen har allerede meldt sig til at blomstersmykke scenen!
Vi har spurgt Lars om han vil være konferencier i hele koncerten og dirigere de to rammeværker. Det ville han meget gerne. Han vil også gerne tage sig af at indøve værker til udenbysdirigenter så vi kan dem når de ankommer udefra. Jeg spurgte direkte om vi kunne få ham til alt det som vi ikke kan få andre til. Det sagde han glad ja til.
Vi har sat en deadline til d. 1. juni for tilmelding fra tidligere SASOer. Men vi kan fint kontakte dem inden. Så en oplagt hjælp vi kan få, er hvis en af jer som kender mange af de gamle, ville køre listen igennem og ringe og varme lidt op under dem.
Mere tilbud om hjælp vil blive modtaget med taknemmelighed.