SASO referat af bestyrelsesmøde fredag d. 20.3. 2015 kl. 14
Folkehjemmet i Aabenraa
Til stede: formand Claus, næstformand Bodil, Jing, kasserer John, suppleant Christian, sekretær Marion.
1. Konstituering, evt. ekstern hjælp til bestyrelsen, forældre, ægtefælle.
Bodil udnævnes til næstformand.
Da der var stemning til generalforsamlingen for at arbejde videre med Claus´ide om at musikskolerne efterhånden overtager SASO med alt, hvad der følger af administration og planlægning, må der findes en overgangsordning de næste to år. Da bestyrelsen er overbelastet søges der ekstern hjælp fra forældre, ægtefæller m.m. udover medlemmerne. Barbara spørges løbende om hun vil genoptage nogle af de gamle opgaver mht. noder. Forældre til slagtøjsspillere spørges om hjælp til transport af instrumenter (et nøgleproblem her skal løses). Kommunerne spørges mht administrativ hjælp som f.eks vedligeholdelse af hjemmesiden, reservationer, indkaldelser. Claus tager kontakt til Tanja, der var meget behjælpsom ved planlægning af jubilæet.
Arbejdsfordeling i bestyrelsen opdateret således:
Programudvalg: dirigent fra efteråret Bettina Hahn, Bodil, Marion, Claus, (Junior, hvis hans elever er med)
Scanne noder: Claus, John
Udlægge noder på hjemmesiden: John
Arkivar for noderne: Jing
Skaffe aftaler om koncerter: Claus, Jing (Simmersted)
Kageordning: Christian administrerer
Øl/vand: slettes af sparehensyn, men bdr. Fuglsang spørges om donering
Søge fonde: Marion (nu kan vi godt søge, da vi har haft underskud i år)
Transport af store instrumenter: samarbejdet med Holger Schreiber genoptages til efteråret
Sørge for årshjul og beskrivelsen: dirigent + bestyrelsen
Nye ideer: dirigent + bestyrelsen
Orientere hinanden passende: dirigent + bestyrelsen
2. Efterbehandling af generalforsamlingen
Se også punkt 1;3
Var den for lang? Ja, måske nok. En anden gang kunne man starte kl. 15, altså holde en time før i den lange lørdagsprøve.
3. Regnskabet og besparelsespålægget
Vi havde et stort underskud sidste år. Kontingentlisten blev gennemgået og flere kontingentfrie medlemmer spørges om de har lyst til at give 1/2 kontingent, f.eks. messingblæsere. Dette kunne afstedkomme 7000 kr ekstra pr år.
Vi har haft mange instruktører og vil spare på dem fremover.
For at spare på mad og drikke ved bestyrelsesmøder spørger Claus biblioteket i Aabenraa om vi kunne få lov at være der i stedet og selv tage forsyninger med.
4. Fastsættelse af prøvedage i efteråret. Skal der overhovedet holdes prøver i Sønderborg?
Sønderborg ligger godt nok afsides, men til gengæld er huslejen gratis både på Ahlmannskolen og i Musikhuset og fordi vi pålægges at spare, vil vi stadig afholde nogle af prøverne i Sønderborg. I Aabenraa betaler vi 250 kr./time.
5. Peter v.d. Ostens mail.
Jing har læst og refereret: Charlotte Riis holdt et foredrag på A.P. Møller skolen. Selv om det ikke blev til noget med Sønderborg-Flensborg som europæisk kulturhovedstad i 2017, er der stadig afsat penge (6 millioner kr) til kulturprojekter i området. Kulturkompasset handler om det attraktive ved at bo i grænselandet. Der skal være en unge-koordinator i studiebyen Sønderborg (Alsion) Desværre handler det meget om rytmisk musik, men vi kan jo forsøge, så vi prøver at få et møde med Charlotte Riis, måske endda et symposiom sammen med SASOs medlemmer. Jing snakker med Peter v.d. Osten om at formidle et møde hurtigst muligt.
Vi vil henvende os til rektoratet på Alsion om at SASO kunne nævnes i folder til de nye studerende.
6. Mål og strategi for de næste to år, evt. efterfulgt af næste punkt.
Som en mulighed for at erhverve nye unge medlemmer, har Bettina tilbudt at modificere og forenkle stemmer. På den måde kunne vi måske imødekomme flere musikskoleelever. Mette Hanskov (kontrabassist) har lavet DAOS projekter med modificerede stemmer, hvilke vi måske også kunne bruge. Der tages kontakt.
Edna fra Aabenraa musikskole planlægger i øvrigt et fællesstævne sammen med SASO i 2017.
Hvis musikskolerne overtager ansvaret for SASO skal der nedfælles en forholdsparagraf, der giver egnens amatører adgang til orkestret.
Claus har skrevet en henvendelse om en fremtidig integration, der sendes ud til musikskolerne efter bestyrelsens godkendelse.
Integration af flygtninge: måske gemmer der sig nogle musikere i de forskellige asylcentre? Claus tager kontakt til Sønderborg, Bodil til Aabenraa, Christian til Tønder og John i til Haderslev.
Alle i SASO skal se efter violinister!
7. Henvendelse til musikskolerne, herunder appel vedr. strygerne. Evt. opkopling på DAOS projekt.
Se punkt 1; 6
8. Snarligt møde med Bettina. Hendes orientering om og medvirken i anskaffelse af flere violiner
Hun skal orienteres om SASOs problemer og hun må gerne spille ud med et repertoire til efteråret. Marion og Claus tager et møde med hende.
9. SASO legat
Er vedtaget.
10. Skal referaterne udbasuneres?
Ja
Sekretær Marion Svanberg