Sønderborg, den 2. april 2008.

 

Referat fra generalforsamlingen den 1. april 2008.

 

 Der var 7 punkter på dagsordenen.

 

Punkt 1:    Valg af ordstyrer og referent.

Karlo blev valgt til ordstyrer og Ove Stricker til referent.

 

Punkt 2:    Formandens beretning for det forløbne år og planer for det kommende års aktiviteter for SASO.

Det har været et spændende år, men også et år, hvor vi troede, at SASO skulle gå ind. Overlevelsen syntes næsten umulig, men med et fint samarbejde med Junior og Sønderborg musikskole lykkedes det at fortsætte. Det var et meget ændret musikvalg, der er kommet ud af samarbejdet men stadig det klassiske repertoire. Det har været til stor glæde for orkestrets medlemmer og Junior har set som en trænings- og oplevelse for sine elever og vil forsætte samarbejdet næste sæson.

Med den nye kommunalreform falder støtten fra Sønderjyllands amt bort om 4 år. Efter år 2010 er der ingen garanti for støtte mere. Men såfremt SASO består og orkestret er velfungerende, er der stadig et håb om tilskud fra Sønderborg kommune. Karlos forslag om koncerter i periferien og især på vestegnen, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester ikke kommer, har allerede båret frugt, idet vi den 20. maj skal spille i Gråsten, og den 25. maj i Ballum, hvor der bliver stillet en bus til rådighed fra koncertarrangørens side. Det er bestyrelsens ønske at komme videre med koncerter på vestegnen, og formanden har flere følere ude, der med tiden nok vil bære frugt. Bestyrelsen har fravalgt nytårskoncerterne. Der er efterhånden mange om buddet.

Vi vil ikke fremover kaste os ud i store værker som tidligere, men i samarbejde med Junior og bestyrelsen finde de værker, der også kan spilles med musikskolens elever. Bestyrelsen har af hensyn til musikskolens elever ændret mødetidspunktet fra kl. 1830 til 2100 og nu kun hver 2. tirsdag. Det er faldet i god jord hos forældrene, og da ingen har gjort indvendinger vil de ændrede tidspunkter forsætte i næste sæson.

Formanden oplyste, at det er med stor beklagelse, at SMS ser ud at ophøre fra i år. Bestyrelsen forstår også de problemer, som Jens Petri og Magnus Lorentzen har haft med aflyste højskoler og Jens Petri vil senere redegøre for det. Hvis SMS indgår, vil dens formue jfr. vedtægterne tilfalde SASO, men det vil blive overladt til generalforsamlingen til behandling på punkt 6.

Formandens sluttede sin beretning med ønske om fremover fortsat fremgang og fuld Besat orkester med den fremragende dirigent Lars Olsen, som har givet tilsagn om at fortsætte i den nye sæson. Herefter blev beretningen sat til debat. Bente så det som en fordel, at mødetidspuntet var blevet ændret. Hun ville ønske, at samspillet med Junior fredag eftermiddag blev fulgt op af flere medlemmer, da det er til stor hjælp for strygerne. Enkelte syntes, at det var for langt at køre for en prøve.

Birte bakkede Bente op omkring fredagsprøverne. Det er et tilbud fra Sønderborg Musikskole og kan ikke flyttes. Anh Thao spurgte, hvorfor der ikke mere var nytårskoncerter. Hertil svarede formanden at der spilles så mange nytårskoncerter i omegnen af flere forskellige orkestre, at bestyrelsen fandt det overflødigt. Erik mente, at vi måske kunne finde på en anden form for underholdende musik. Efter flere småindlæg, blev formandsberetningen enstemmigt vedtaget.

 

Punkt 3:    Bemærkninger ved den aktuelle dirigent.

Lars meddeler blot (citat): Jeg har ikke det store, men er glad for at komme i orkestret, og glæder mig til endnu en sæson.

Alle var tilfredse med Lars Olsen, og glædede sig over hans tilsagn vedr. næste sæson.

 

Punkt 4:    SASO-kassererens aflæggelse af revideret regnskab, budget for det kommende år samt bestyrelsens kontingentforslag.  

Kassereren forlagde SASO regnskab for 2007. Den viste en kassebeholdning på pr. 31.12.2007 på 32.306,96. Bestyrelsen var dog ikke glad for regnskabsårets underskud på 9011.32, men man ville arbejde på at få det nedbragt. Jørgen ville have underskuddet nedprioriteret ved måske færre koncerter og Inge-Lise mente, at man kunne spare på professionel assistance. Helge spurgte, om orkestret havde sponsorer? Kun den årlige husleje på det Tyske Gymnasium oplyste formanden. Bente mente, at vi skulle søge Frederik IX fond. Regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Kontingent: Bestyrelsens forslag til uændret kontingent blev vedtaget.

 

Punkt 5:    Valg til bestyrelse, valg til revisor og suppleant.

På valg 2008 er John og Jeanne. De blev begge genvalgt. Ivar Fuglsang blev genvalgt som revisor. Helge valgt som 1. suppleant og Bente som 2. suppleant

 

Punkt 6:    Indkomne forlag.

Fra bestyrelsen: SMS, afsluttes eller fortsættes?

Der er ikke indkommet forslag fra medlemmerne. Jens Petri orienterede fra SMS. Det har været et par turbulente år, hvor vi ikke vidste hvor kunne afholde vores årlige SMS stævne. Aftaler med højskolerne kunne ikke bibeholdes. Der blev givet tilsagn om fastlagte stævnetidspunkter, men blev i sidste øjeblik trukket tilbage. Det blev efterhånden så besværlig for Magnus og mig at vi valgte at stoppe. Der bliver ingen stævne i 2008. De har forsøgt selv at finde afløsere, men uden held. Han ønskede fortsat at SMS kunne forsætte, men det krævede at mindst 2 var villige til at påtage sig det store arbejde. Petri forelagde regnskabet for musikstævnet 2007. Kassebeholdningen skal ifølge vedtægterne overføres til SASO. Generalforsamlingen lader SMS fremtid hvile et års tid og pengene vil blive overført til SASO,s kasserer, der opretter en selvstændig konto. Hanne opfordrede SASO's medlemmer til at tage spørgsmålet om SMS fremtid med hjem og tænke over det og bringe eventuelle forslag frem til bestyrelsen.

 

Punkt 7:    Eventuelt

Formanden takkede Jens Petri og Magnus for det store arbejde med SMS, og han bad Jens Petri bringe takken videre til Magnus. Karlo takkede bestyrelsen og især Claus for hans store arbejde og håbede på et godt samspil igen med Sønderborg musikskole.

 

 Ove Stricker, referent      Karlo Christensen, ordstyrer       Claus Münchow, formand