SASO generalforsamling 6. april 2013
Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent
2. Formandens beretning for det forløbne år og planer for det kommende års aktiviteter for SASO.
3. Bemærkninger ved den aktuelle dirigent.
4. SASO-kassererens aflæggelse af revideret regnskab, budget for det kommende år samt bestyrelsens kontingentforslag.
5. Valg til bestyrelsen, valg af revisor og suppleant.
6. Indkomne forslag. Ved bestyrelsen:
6a. Stiftelse af SASOs legat for unge, lovende musikere.
6b. Etablering af en kageordning ved Ida.
7. Eventuelt.
Ad 1: J.P. Sørensen blev valgt til ordstyrer og Thomas Andersen som referent.
Ordstyreren konstaterede at generalforsamlingen er indkaldt efter vedtægterne og med beslutningsdygtigt fremmøde.
Ad 2: Formandens beretning blev godkendt.
I forbindelse med formandens beretning blev jubilæet den 9. november debatteret. Hvis man ihukommer tidligere medlemmer, som er blevet noget ved musikken, men som ikke er nævnt på ”listen” må man gerne sige til.
Ad 3: Dirigenten var ikke til stede, men lod via Claus forstå at han har glædet sig til at begynde arbejdet med SASO, og at han glædes over de lydhøre og velreagerende orkestermedlemmer.
Ad 4: Formanden fremlagde på vegne af den fraværende kasserer John Skovgaard det reviderede regnskab 2012.
Kassebeholdning pr. 30/12 2012: kr. 80.633,42 efter et overskud på kr. 8.106,45
Regnskabet blev godkendt.
Budget 2014 gennemgået og godkendt. Tilskud fra Statens Kunstfond bortfalder.
Kontingentet blev fastsat til kr. 400,00 halvårligt.
SMS 2012 regnskab blev forelagt. Denne eneste aktivitet i SMS består indtil videre i at oppebære renter af bank indestående. Rente indtægt for 2012: kr. 440,96, således at Kassebeholdningen pr. 31/12 2012 er kr. 60.696,57
Regnskabet blev godkendt.
Ad 5: På valg var Claus, Hanne og Barbara
- Hanne og Barbara ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen.
Opstillede kandidater: Claus og Jing, som begge blev valgt med akklamation.
Suppleanter: Bente og Christian blev opstillet og begge valgt med akklamation
Bestyrelsen består således af: John, Marion, Knud Erik, Claus og Jing.
Ad 6a: Bestyrelsen ønsker at oprette et legat for unge lovende musikere:
SASOs bestyrelse tildeler legatet en ung SASO-musiker som har udfyldt sin rolle i orkestret med særligt engagement og dygtighed.
Legatet uddeles første gang i 2013 ved jubilæet og af egne midler. Derefter arbejder vi på at finde en sponsor, og om det skal være et permanent aktivitet vil afhænge af heldet med nævnte sponsor. Forskellige muligheder blev nævnt: Panbo, Linak, Larsen Strings.
Ad 6b: For at fremme det sociale samvær i orkesteret vil Ida iværksætte en kageordning. Projektet blev godkendt af generalforsamlingen.
Foreløbig gælder det aftenprøverne.
Der vil således komme en liste med bidragydere til denne ordning.
Der vil ikke være krav om hjemmebagthed, men en vis lødighed vil være velset. (Referentens bem.) Man medbringer selv drikkevarer.
Ad 7: Der blev udtrykt en opfordring om hjælp til jubilæet. Alle bidrag er velkomne.