På generalforsamlingen lørdag d. 5. marts blev der udskiftet på to bestyrelsespladser. Den nyvalgte bestyrelse holdt konstituerende møde torsdag d. 31.3.
Der var kun en ledig post, nemlig formandsposten.
Desværre var der et par afbud, så jeg var den eneste nye.
Så er det jo helt oplagt, sagde alle de gamle, igen og igen. Og så blev jeg formand.
Men det er måske ikke så tosset.
Jeg er pr. i sommers gået på efterløn og har set frem til at få spillet op igen på oboen. Jeg har frem for alt set frem til SASO som den udfordrende og inspirerende sammenhæng hvor dette var naturligt.
Det var derfor med stor bekymring at jeg mærkede den næsten opgivende stemning på generalforsamlingen, og bekymringen fik mig til at acceptere opstillingen.
Og nu er jeg altså også blevet formand selvom jeg kun kender orkestret i mindre end et år.
Måske er det smart at SASO som gulerod står særligt klart for mig på grund af den bratte ændring i mit forhold til oboen.
Men alle behøver en gulerod!
Jeg håber derfor at vi sammen kan gøre SASO til et fuldtalligt orkester som fortsat kan give os gode oplevelser.
Der er det lidt usædvanlige i øjeblikket at orkestret har to bestyrelser. En fungerende som gør arbejdet færdigt d.3. maj og en nyvalgt som i ro og mag kan støbe nye kugler.
Vi drøftede det der kom frem på generalforsamlingen:
Vi skal undgå aflysninger, prøverne skal afvikles med mere disciplin, og orkestret bør være fuldtalligt.
Under ét kan der tales om opstramning, om ny klargøring af hvad det er vi foretager os sammen og hvad der er nødvendigt for at det fungerer bedst muligt.
Dette har vi arbejdet videre med, og jeg vil kort skitsere hvilke forestillinger vi foreløbig har gjort os. Så kan I reagere – konstruktivt naturligvis.
Orkestret skrumper. Vi kan være bange for at miste især de tyske strygere fordi Flensborgorkestret har en klar fremgang. Hvis de forsvinder er vi virkelig på spanden. Der var flere der nævnte at Karsten trækker strygere til. Og Claus-Michael er meget specifik: De tyske strygere der kommer, kommer i kraft af at det er Karsten der står i spidsen. Vi har derfor taget den beslutning at bede Karsten om at tage efterårssæsonen. Jeg har i forbindelse med overrækningen af en gave til Hans Jørgen i anledning af hans 60 års fødselsdag villet fortælle ham om denne oplagte og nødvendige disposition hvis han har gjort sig andre forestillinger. Hvis han virkelig brænder for at lave Rapsody in Blue, så skal vi jo have et kraftigt orkester. Og det ville jo være dejligt. Men det skal vi så have først. (Sidste: Jeg har en aftale om at besøge Hans Jørgen i dag kl. 16.)
Det er den eneste egentlige beslutning vi har truffet og ført ud i livet.
Af opstramningsplaner overvejer vi:
· Projektarbejder. Vi skal opfatte prøvearbejdet og de afsluttende koncerter som projekter hvortil man melder sig. Vi spiller ud med et værkforslag og ser på den resulterende tilmelding om det er realistisk. Ellers må proceduren forfra.
· Mødepligt. Så er der i princippet mødepligt. Det skal selvfølgelig vække jubel i forsamlingen, eller alvorligt samtykke, men vi håber på noget i retning af afbud meddeles formanden som meddeler videre til dirigenten. Man kan ikke få en dirigent til at forberede sig, hvis man ikke kan fortælle ham hvad der dukker op til prøven.
· Skudsikker prøveplan. Det har jeg snakket med Karsten om, og vi er enige om at hvis der er tvivl om en dato så skal vi undgå den. Så må vi håbe der blive nok tilbage - ellers har vi et problem (til!).
· Hjemmeside. Prøveplan, billeder, lidt halløj. Men også de tilmeldte til de enkelte projekter. Og hvad mener I om at afbud også skrives på en sådan hvis enkelte sådanne indløber?
· Nye medlemmer.
· Nytårskoncert. Et værk fra efterårskoncerten omkring 1. november går igen til en nytårskoncert i januar.