Drejebog for koncertafviklingen i orkesterudgaven.
Dette er en skitse til koncertens forløb. Der er tre bidragydere som er blevet ret enige. Der er rester af processen bevaret, sine steder er det lidt uafklaret, men det er steder hvor Lars kan improvisere. Men hvis han fraviger stikord/afgørende rækkefølge, må han selv rage kastanjerne ud af ilden.
Det er altså kun tildels en skitse. Kursiv er tale, normal skrift er instruktioner.
Generelt:
Caféen vil meget gerne kende pausetidspunktet med mindre end 5 minutters afvigelse. Hvis vi kan se at pausen kommer til at afvige mere end 5 minutter fra det oplyste tidspunkt, sender vi en SMS til Pia Bartholin, 2616 7750, så snart vi kan indse det. Jeg har foreløbig sat 1. afdeling til sluttidspunktet kl. 15:45, se varighed her. (x’yy” betyder at jeg har taget tiden fra vores egne udførelser.)
Koncertafslutning har jeg sat til kl. 17:00 (men det er ikke så vigtigt).
Orkestret op til koncerten:
Efter forprøven lader vi noderne står på
stativerne ordnet i numrenes rækkefølge. Champagnegaloppen skal spinge i
øjnene!
Orkestret stemmer uden for i det store
lokale ved siden af scenen for enden af garderobegangen.
Under koncerten:
Lars opholder sig i sidegemakket når han ikke er på scenen.
De tre andre dirigenter og to solister har
gode pladser på 13. række hvorfra de let kan komme ind og ud. De beslutter selv
hvornår.
Natasja og Sofie sidder i orkestret.
Koret indtager de grønne pladser
når de ikke er på scenen. De to viste trapper til hver side anvendes frem og tilbage.
Så fyrer vi den af:
Kl.
15:00 går orkestret ind med Lars til sidst. Orkestret bliver stående. Bifald.
Lars bukker, giver koncertmesteren hånden, bukker, giver uden at afvente
bifaldets hendøen orkestret tegn til at sætte sig og slår øjeblikkeligt
Champagnegaloppen an.
[Al prof-koncertritual, rejse sig, sætte sig, give hånd, bukke, nikke osv. skal gennemføres - næsten demonstrativt.]
Champagnegaloppen
Lars: Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til SASO´s 50 års jubilæumskoncert. En koncert med masser af festlig musik, gæk og løjer, små overraskelser og en smule nostalgi, og lad os straks hilse på eftermiddagens hovedpersoner: SASO! (bifald). Jo jo , festligt skal det være, og derfor lagde vi ud med Lumbyes: ”Champagnegalop”.
Et stykke musik Lumbye, efter sigende, komponerede til Tivolis 2 års fødselsdag – eller gjorde han? Hans barnebarn dirigenten Tippe Lumbye beretter:
"En aften var Lumbye blevet indbudt til en fornem fest i det engelske gesandtskab i København, men passerede på vejen derhen sin stamkro og foretrak at tilbringe aftenen i dette velkendte miljø. Ved hjemkomsten til sin familie sent om aftenen måtte han nu berette om, hvorledes han i gesandtskabet, som han altså slet ikke havde besøgt, havde svælget i champagne og festrus. For at illustrere dette for den forventningsfulde familie satte han sig til klaveret og improviserede sig nu frem til, hvad der senere blev den verdenskendte Champagne Galop".
Men festlig – det er den!
Perspektivrigt skal det også være, så derfor går vi nu 50 år tilbage i tiden. Og så skal vi have et kor. Og det har vi! Værsgo!” Lars slår ud med hånden. Koret går op på scenen.
Mens koret går op: SASOs første koncertoptræden skete i samarbejde med grænsekorene, med opførelsen af Elverskud af Niels W. Gade. Og det er Grænsekorene suppleret med andre dygtige sangere, SASOs jubilæumskor! - Lars slår (igen, igen) ud med armene - der nu er ved at tage plads.
Så lad os for en stund blive lidt nostalgiske og nyde morgensangen derfra.
Og nu står solen op over koncerten . (udelader jeg evt. Helt som du føler på det tidspunkt!)
Morgensangen
Lars slår armen ud mod koret. Koret bukker. Som Lars føler på det tidspunkt, opfordrer han orkestret til at rejse sig og bukke. Koret går ud (måske mens der stadig klappes) og indtager deres pladser. Natasja og Sofie hæver deres stativer til ståhøjde. En 1. violinist giver sin violin til en sidemand og tager de to solisters noderstativer og stiller dem op på solistpladserne imens Lars snakker.
Et andet perspektiv som betyder meget for SASO er vores rolle i fødekæden, muligheden for at give unge mennesker erfaring med symfoniorkestret og at kunne give dem gode oplevelser. Musikalsk, socialt og som solister tillige - lige så snart de kan stå på en scene med deres instrument. Derfor har vi indgået et samarbejde med Sønderborg Musikskole, så deres elever kan komme og spille hos os. Og det er lige netop sådanne 2 vi skal møde nu.
3. sats af Vivaldis koncert for 2 violiner i a-mol ledes af dirigent Morten Ryelund. ” [Ups, han skal jo præsenteres her: Vil du foreslå en præsentation? indeholdende: Violinist som barn i SASO, senere dirigent og helt fra fødslen søn af koncertmesteren på 2. violin. Lars tænker over hvordan her]
Og solisterne … Tag godt imod orkestrets yngste, 12 og 13 år: Natasja og Sofie.”
Natasja og Sofie rejser sig fra deres pladser i orkestret og går frem. Modtager applaus, giver Morten hånden, giver Junior hånden, modtager applaus, nikker højtideligt til Morten når de er klar.
Vivaldi
Blomster!
Iver og Sigurd har fra starten lagt en buket hver under stolen. Nu er SASOs to ældste blomsterpiger (de skal lige spørges.) Og senere er de to yngste, Natasja og Sofie blomsterpiger. Der lægges buketter til dem i sidescenen.
Lars: ”Et tredje perspektiv er stoltheden når vores musikere opløftet og inspireret af deres unge år i SASO lader musikken blive en stor del af deres liv. Og nogle af dem kommer på konservatorierne og senere bliver professionelle musikere og dirigenter. Af dem har vi 3 i dag. Her kommer den næste: Ole Wierød!”. Ole går i gang uden et ord. Folk kender musikken.
Schubert
Ole:
”Jeg har fået lov at vise hvad SASO kan alene, uden kor og uden solister.
Først det sangbare, inderlige intermezzo fra Rosamundemusikken. Og nu ikke
mindre sangbart og inderligt, Intermezzo Romantico af Glazunov, næsten 100 år
senere musik ”
Glazunov
Vibeke og
Christine (og Troels?) må afgøre om de vil gå ud i sidelokalet før/under/efter
Glazunov. Solisterne skal komme ind ad døren fra siden som også Lars bruger.
Lars kommer først ind og annnoncerer, så der bliver et lille minut til at pille
ved instrumentet. Måske kan man få Lars til at sige lidt mere om
familieforholdet her.
Lars: Ole Wierød startede som klarinettist i SASO som 16 årig. Og blev senere dirigent! Andre blev ved deres instrument. Desværre kan vi ikke præsentere alle tidligere SASOmusikere som solister - men I skal nok få en del af dem at se på scenen senere. Men nu starter vi med en lille håndfuld: Troels Lund Nielsen, Vibeke Lund Nielsen, og Christine Hagge Larsen som er kollega med Vibeke i Aarhus Symfoniorkester.
Troels dirigerer, Vibeke spiller violin og Christine spiller bratsch. Tag godt imod dirigent og solister, Vibeke, Christine og Troels!
Mozart
Blomster! ved Natasja og Sofie
Under bifaldet gør Ole sig klar. Han er klar til at hoppe op på podiet når Lars siger:
Lars: ”Så er det ved at være pausetid. Pausen er på 20 minutter, og man kan læske ganen m.m. i caféen. Men inden da, skal vi have, Khachaturians sabeldans fra balletten Gayane. Musik med tempo og masser af energi. Efter sigende skulle koreografien til uropførelsen i 1942 have været meget heftig, og koreografen havde insisteret på rigtige skarpslebne sabler. Til den anden opførelse var dansetruppen stærkt reduceret og man brugte nu attrapper. Men her får i musikken uden [evt. helt uden attrapper! dans]. På gensyn efter pausen
Sabeldans
Pause
Ved pausens slutning: Orkestret stemmer uden for i det store lokale ved siden af scenen for enden af garderobegangen.
Når publikum er på plads, kommer vi ind med Ole til sidst, altså som i første afdeling. Lige på (når trompeterne og champagneflasken har nikket!)
Nielsen
Jubilæumsindslag
Lars: … nu skal der valses. Dertil skal vi
præsentere eftermiddagens sidste dirigent. Som lille dreng, 12 år, begyndte
Morten som violinist i SASO. Også han blev dirigent. Og nu kommer han! Tag godt
imod valsekongen, Morten
Ryelund! (Lars er ikke
færdig med at tænke over hvornår Morten skal præsenteres)
Shostakovitch
(Måske Morten selv vil introducere den næste?) Lars: Valse er populær musik, og her hørte vi Shostakovitch. En vals med en god melodi og lidt skæve indfald, men stadig med hans kvalitetstempel og hans egen genialitet. Nu vender vi os mod valsekongen over dem alle: Johann Strauss den yngre. Wienerblut, prototypen på en vals.
Strauss
Lars: ”Det gode ved et orkester som SASO er, at det
mestrer næsten alle genrer. Og nu skal vi vise vi også kan spille filmmusik.
Her kommer Pirates of the Caribbean
Pirates of the Caribbean
[Koreografi skal udvikles når alle tilstedeværende nuværende og forhenværende SASOmusikere indtager scenen til Pomp and Circumstance. Skal de stå op, sidde på skødet, have egen stol, nodestativ? Forberede instrumentet - i pausen?]
Lars: ”Pomp and Circumstance - på dansk: Pomp og pragt! Pomp: overdådigt i det ydre. Det kan vi! Alle de tidligere SASOmusikere som er til stede: Op på scenen! Det har vi lovet dem, og selv set frem til - om vi så skal sidde på skødet af hinanden.
Sønderjysk Amatør Symfoni Orkester! Sjovt som ordet ”amatør” har udviklet sig gennem tiderne. I nogle sammenhænge bliver ordet brugt som et skældsord. DIN AMATØR! [herefter overvej: Men vi i SASO holder af det. For hvad betyder amatør?] / [Men her i SASO er det ment og brugt i ordets oprindelige betydning]
Navnet Amor på den lille kærlighedsgud med pilen og betegnelsen amatør kommer begge af det latinske verbum amo, jeg elsker. En amatør er altså en der elsker det han eller hun beskæftiger sig med – og så kan man jo ikke nå højere. Og her er vi!” Sønderjysk AmatørSymfoniOrkester [Vi elsker musik og SASO]
[Så inden vi spiller Pomp and Circumstance skal vi vise verden hvor glade vi er. Overvej, sagt til salen: Skal vi lige vise verden hvor glade vi er?]
Hvis I vinker, tager jeg et billede og putter det på
orkestrets hjemmeside.
KLIK.
Det kan vi godt gøre festligere/Kan det blive
festligere? Kan I ikke finde et flag
eller lign.
KLIK.
Sådan
Henvendt til salen: Og nu skal I lukke programmet og se på bagsiden
Koret er opfordret til at nyde - og tilegne sig - den rette stemning i originalen.
Lars hæver dirigentarmene - og en forråber råber … yeah
! kom så! resten gentager. Lars prøver igen - en forråber
råber … yeah ! kom så! [skal udarbejdes/varieres af Lars]
Når musikken begynder rejser koret sig op og laver knæbøjninger, ned på
1 og op på 2. Der flages under sangen.
Pomp og pragt spilles
Band of Hope and Glory,
SASO, spiller endnu.
Som halvthundredårig
made a dream come true.
Du som elsker at spille
er en sand amatør,
her har du din kilde:
SASO nu som før.
Under
jublen går koret op på scenen.
Lars til salen: ”Puha! Tak for sangen!!
Så slutter vi ringen og får ro i sjælen med et nykomponeret værk for kor og orkester. Komponisten er Flemming Neergaard Pedersen som, efter han standsede som solotrompetist i Sønderjyllands Sumfoniorkester, har foldet sig ud som arrangør og prisbelønnet komponist. Teksten er af vores lokale visesanger Tim Hansen. Vi glæder os til at præsentere værket både for dem - de sidder her! - og for jer kære publikum. Det er normalt at placere uropførelser i begyndelsen af en koncert. Men det her er en aftensang som skal modsvare koncertens indledende morgensang og samtidig bebude at SASO er på vej videre med nye spændende udfordringer og oplevelser. Men inden vi spiller og synger ”I de timer før stjernerne tændes” vil jeg gerne takke alle de spillende, dirigerende, syngende, planlæggende, komponerende, forfattende, talende - og klappende! - for deres kæmpe indsats. Med den opbakning må SASO længe leve.
Og lige
så stille og roligt har nu igen SASOs jubilæumskor indtaget scenen.
Aftensangen
Når der klappes, skal Flemming og Tim hentes op på scenen: Lars: ”Flemming Neergaard og Tim Hansen!”
Blomster.
Flere op på scenen, Lars: ”Og aftenens solister og dirigenter: Natasja! Sofie! Vibeke! Christine! Ole! Troels! Morten! Op på scenen!”.
Lars:
”Og koret!”. Orkestret vender sig om og klapper. Vender
sig mod salen og råber: ”Og
Lars!” Lars bukker.
Bifaldet kulminerer.
Blomster
til dirigenterne
For sjov: En enkelt blomst til de solister der allerede har fået. Sjov?