Generalforsamling i SASO
Deutsches Gymnasium i Aabenraa den 26.4.2014 kl 16
Ordstyrer: J.P. Sørensen, referent: Marion Svanberg
Antal fremmødte er 21, altså er vi beslutningsdygtige ifølge J.P.
Generalforsamlingens dagsorden var som §8 i vedtægterne.
1. Formandsberetning af Claus Münchow, se beretningen.
Tilføjelse: SASO nye legat på 10.000 kr, sponsoreret af Linak, kan evt. deles op.
2. Spørgsmål til formandsberetningen.
Barbara: "Er der nogle, der har forladt SASO pga Ole Wierød eller pga hans afskedigelse": Claus svarer nej.
Knud Erik: "Det har været et stort og hårdt arbejde med jubilæumsarrangementet, både før, under og efter. Udenforstående, altså folk, der ikke længere er aktive i SASO, skulle have betænkt dette, inden de brokkede sig over at være blevet forbigået. Men det har også været et sjovt arbejde"
Hanne Seeberg: "Kunne man lokke elever fra andre musikskoler"? Claus har allerede henvendt sig, men måske skulle man gentage dette. F.eks Tønder kunne spørges igen, da der ikke har været nogen kontakt i længere tid.
Ove Stricker har hørt, at nogle forældre synes, at det er belastende med al den kørsel. Claus svarer, at de fleste er tilfredse og tilbyder endda selv kørsel, så det må være et enkeltstående tilfælde. Gisela kendte til et enkelt tilfælde, hvor en mor syntes, at pigen kom for sent i seng, men Claus svarer, at man ekstra har lagt prøverne så tidligt på aftenen.
J.P. udtrykker også vigtigheden af, at der skal være større tilgang af unge mennesker.
Sigurd Fuglsang udbryder en hjertelig tak til formanden og resten af bestyrelsen for det store arbejde, der ydes i SASO.
Formandsberetningen godkendes af forsamlingen!
3. Vores nye dirigent Susanne Heigold:
Susanne synes at det er sjovt at dirigere SASO - for det meste, J. Hun arbejder dog meget for tiden, er på job hver dag og er måske lidt træt for tiden. Der er for mange afbud i orkestret, og hun kan ikke lide, hvis de andre skal sidde og vente/kede sig, fordi der skal arbejdes med en gruppe, der ikke var fuldtallig forrige gang. Det stresser hende, når der mangler folk. I den forbindelse er det ligemeget om det er et professionelt - eller et amatørorkester. Når der f.eks skal være 4 horn, må der være det antal til prøven. Det er meget sjovere! Før har hun mest dirigeret strygerorkestre, hvor man ikke mærker på samme måde, hvis der mangler en. Derfor synes hun, at det er sværere med et fuldt orkester, når der mangler vigtige stemmer. Det kræver en rigtig god planlægning og hun joker lidt med sin tyske opdragelse :-) Hun udtrykker bekymring for om hun kan fortsætte alt for længe pga mand, jobs, tid, men vil se tiden an.
Bente Stender: "Vi er for delte. Før var det ikke sådan. Der var registerprøver og tutti - tilsidst"
Susanne Heigold: "Der er stykker, hvor alle har det sjovt. Så kan de øve det alene, mens strygerne øver"
Claus nævner et tilfælde, hvor en basunist havde sagt, at "han var træt af at tælle takter" Det er ikke helt let at få det til at gå op i en højere enhed.
Claus udtrykker også vigtigheden i at forstå, hvordan felterne i prøveplanen skal tydes: hvidt, grønt, grønt med plus... I starten får alle et grønt (man går ud fra at de kan), når de så melder fra, bliver det hvidt, eller hvis de siger, at de kan, får de et grønt med et plus. Tjek!!
Bodil udtrykker sin begejstring for Susanne som dirigent. "Det er så nemt, når hun synger det for os - den bedste nogensinde. Fremragende"!
4. Regnskabet for 2013 fremlægges af John Skovgaard.
Det er lidt mere kompliceret end normalt, fordi SMS er nedlagt og overført til den normale konto. Desuden har der været jubilæet og noget af det regnskab går ind i 2014.
Barbara spørger om grunden til at huslejen var fordoblet, men det har noget med forskydning henover årsskiftet at gøre.
Det reviderede regnskab godkendes af forsamlingen. Se rengnskab.
Budgettet godkendes af forsamlingen.
5. Valg til bestyrelsen
På valg er John, Marion og Knud Erik. Knud Erik genopstiller ikke. John og Marion genvælges af forsamlingen. Claus og Jing fortsætter automatisk i bestyrelsen.
Knud Erik fremhæver vigtigheden af at der kommer nogle unge til. Han synes selv at han har for lang vej og for mange jern i ilden. Forsamlingen takker Knud Erik for de to år, han har været i bestyrelsen. Han tilbyder dog stadig lidt praktisk arbejde i form af øl/vand forsyningen.
Bente Stender vælges ind i bestyrelsen. Christian Damgaard er stadig 1. suppleant.
Bodil Eskildsen vælges som 2. suppleant.
Iver Fuglsang fortsætter som revisor.
Marion udtrykker nødvendigheden af at alle SASO-medlemmer, på et eller andet tidspunkt, bidrager med lidt frivilligt arbejde, om det så er 2 år i bestyrelsen eller anden praktisk gøremål. Der var meget arbejde op til jubilæet, men nu er det overkommeligt.
Bestyrelsen ønsker mere arbejdkraft. Hvis det ikke kan ske i form af bestyrelsesengagement, så kan isolerede opgave som varetages med tilsvarende isoleret ansvar være en stor hjælp. Vi har allerede:
· Bomster til koncerter: Karen Stevns
· Bartender: Knud Erik.
· Digitalisering af noder: Barbara.
· Instrumenttransport: Ejer af bil med anhængertræk, helst i Sønderborg eller Aabenraa. Varetages p.t. af Claus
Hanne, afgik som arkivar sidste år, kan finde på at give en hånd med.
Prof. Carsten Svanberg, der er oprindeligt er uddannet bygningssnedker, har repareret SASOs ramponerede podie, der jo var indblandet i en ulykke på motorvejen. Lister, ny kant på, metalskinner, limning, nye læderremme ... Det er tillige blevet malet med skibslak! Vi glæder os til at tage det i brug igen.
Claus har en hilsen fra Helge Andreasen, som desværre er alvorligt syg. Han glæder sig meget over jubilæums DVD'en, hvor han selv medvirker. Forsamlingen sender en varm hilsen tilbage med en lille opmærksomhed.
J.P. afslutter mødet og forsamlingen takker J.P. for sin fremragende styring.
Referent Marion Weiss Svanberg