Formandsberetning, 2014,

Det har været et fantastisk år at se tilbage på. Højdepunktet, jubilæumskoncerten, var vellykket langt ud over hvad vi havde turdet håbe på. Der var mange vanskeligheder og organisatoriekse fejl inden, og vanskeligheder som fortsatte bagefter. Selve dagen var helt uden skavanker. Der er dog et ”men” som jeg vil komme tilbage til.

Men da der er al mulig grund til at være overordenet taknemmelig i almindelighed og for jubilæet i særdeleshed, så vil jeg vente lidt med det.

Projekter og koncerter.

Foråret sidste år var første projekt med Ole Wierød - som jeg så et stort lys i. Vi lavede kun én koncert i foråret. Det var 3. maj i Tinglev, vores bedst honorerende koncertsted. Vi fik meget fin og omfattende omtale i Der Nordschleswiger.

Fra repertoiret ved den koncert videreførte vi 4 numre og supplerede med yderligere til et meget fint program til jubilæumskoncerten.

Fra jubilæumskoncerten d. 9. november videreførte vi 5 numre til den sædvanlige nytårskoncert i Ballum. Både i Tinglev og i Ballum for et stadigt voksende publikum.

Jeg vil gerne opholde mig lidt ved det meget vellykkede jubilæumsprogram. Det var utroligt vidtspændende og på en mærkelig måde uden at noget skildte sig ud. Eller … Måske skildte det sig alt sammen sig ud på en måde så det gav en egen ballance som man ikke er vant til, og som vi egentlig slet ikke så under planlægningen.

Vi fik vist de første led i fødekæden, vi fik vist de sidste led både som musikere og dirigenter - alt udrundet af SASO. Og musikken: Vi fik vist alt fra spinkel vivaldi og yndefuld Schubert til voldsom Katchaturian og vilde pirater, og to meget forskellige valse. Og vi fik pisket Last Prom-stemning op som flippede helt ud på den mest charmerende selvlovsyngende måde. Og så vi fik inddraget vores eget jubilæumskor som ramme omkring koncerten som dog begyndte med Champagnegaloppen som en hors d’euvre. Dristigt!

Og sidst, men ikke mindst, fik vi generøst beriget musiklivet med et dejligt kor- og orkesterværk.

Det var alt sammen tilfældige ideer som gav et s… godt program. En særlig afgørende ide var for øvrigt et par år gammel, nemlig at Lars skulle være konferencier. Det er helt igennem heldigt som alle de rigtige muligheder bare skulle samles op og smækkes på.

Og som rosinen i pølsenden. I vores helt nære, familiære omgivelser stod en Adrian Spencer og var faktisk helt vild for at lave en god dokumentation af hele koncerten. Og den er ikke bare blevet god, den er fremragende. Det kunne ikke gøres bedre. Dagen var totalt vellykket.

Ja, og så fik vi indstiftet vores legat. Med en fremtidig sponsor i tankerne havde vi inviteret hr og fru Linak (Bent og Lene Jensen) og det har resulteret i et møde med dem og tilsagn om financiering 3 gange af et legat på kr. 10.000,- når der er en oplagt kandidat.

Det er fristende at forbigå ubehagelige episoder, men det hører vel med til en beretning at komme ind på at det efter jubilæumskoncerten uforberedt blev nødvendigt at skifte dirigent. Jeg syns godt en dirigent må være fantast, meget gerne endda! men på den brugbare måde. Allerede ved de to første prøver var to af vores musikere ved at trække sig fra orkestret. At sådan noget ikke sker, er min allervigtigste opgave, syns jeg. Jeg måtte snakke med Ole om det. Det blev til en meget ubehagelig udveksling af mails og telefonsamtaler, som jeg ikke orienterede bestyrelsen om. Ole nægtede at erkende at han havde stødt - jeg brugte faktisk ordet håne, for jeg syns det var den rette betegnelse, men det var måske et psykologisk fejlgreb fra min side - for det havde ikke været hans hensigt. Det var det store problem når jeg skulle snakke med ham, at han ikke respekterede folks reaktioner, men kun kunne tænke på basis af egne hensigter. Så da der, faktisk lige op til jubilæumskonceten, indtraf en begivenhed som stillede os uden basuner til foråret, var fanden løs igen. Jeg lover jer, jeg gjorde hvad jeg kunne for at vi kunne fortsætte med ham, jeg foreslog at han hjalp os med nytårskoncertene og vi fandt en anden til forårskoncerterne ”så støvet kunne lægge sig” som jeg sagde til ham. Han sagde så at han ville have bestyrelsens opbakning til at tage både nytårskoncerterne og forårskoncertene, ellers ville han stoppe.

Vi kunne ikke gennemføre forårskoncerten i Tinglev uden basuner, så sat over for det valg besluttede vi i bestyrelsen at vi måtte slutte samarbejdet med Ole Wierød. Det gik i meget høj grad ud over mig. Når jeg prøvede at afværge skader på orkestret, troede han at det var mig det var problemet, og at han havde jer på sin side. Ak og ve!

Vi stod så uden dirigent til nytårskoncertene den redde Jacob Elmedal. Han var klar over at det var en redningsmanøvre, så vi har grund til at være meget taknemmelig - for han er faktisk presset på familiefronten og kunne desværre ikke tage foråret også.

Så spurgte vi Susanne, som sagde hun havde for meget, så spurgte vi Karsten Dalsgård og Johan korsfelt - Junior næsten insisterede på at det blev en stryger -  igen af dem ville. Ja, så spurgte jeg igen Susanne, denne gang lidt mere indtrængende, og så sagde hun, at så må vi få puttet SASO ind i hendes allerede stramme time-manager. Det gjorde vi så, og der kom en nogenlunde brugbar prøveplan ud af det. Og nogle dejlige prøver. Men planen kom så sent at vi nu står ved slutningen af et forløb med alt for meget fravær.

Det prøver vi, som I ved, at gøre bedre til efteråret. Det jeg primært spurgtet til var sammenfald med andre orkestre. Det har vi oplevet tit, og hver gang ærgret os over at det ikke kunne forudses.

Vi prøver nu følgende: De som spiller i, eller kender til aktiviteter vi kan støde sammen med, har nøglen til løsningen og skal være på dupperne! Når det første orkster, eller hvad det nu er, melder datoer ud, så gives disse datoer videre til det/de andre. Jeg har fået kolding Kammerorkesters plan for 2014 og 15! og deres datoer er vi gået uden om. Andre har vi ikke hørt om, og vi beder jer nu meddele vores datoer til andre, Alssundorkestret, Aabenraa Brass Band, Concert Band o.s.v.

Man kan nu også fortryde at være for tidligt ude. Susanne ikke har været med i valget af værker. Og da vi har været ekstraordinært tidligt ude vedr. nytårskoncerterne, har vi allerede truffet aftale for efteråret 2014 med en sangsolist, Lise Nees, som før har optrådt med SASO. Susanne har godtaget det, men vil helt klart gerne være medbestemmende fremover. Det vil hun kunne fra foråret 2015, men da tør hun ikke love at hun har plads til os. Joe, det er spændende at køre et amatørsymfoniorkester.

Prøverne

Vi prøver nu at fastlægge prøvedatoer i meget god tid og så finde de prøvelokaler som kan bruges. Grundigt forklaret i formandens beretning, 2013. Det er tilsyneladende en meget god ide

- hvis blot jeg kan indgå nogle holdbare løsninger. Det kom helt bag på mig at det er gået galt. Jeg forstod det længe ikke, men den mest sandsynlige forklaring er at jeg havde alle reservationer på plads på den første plan. Men så måtte den ændres da vi fik overtalt Susanne. Og så har jeg nok siddet og bakset med det og set at d. 26. 4. var ledig og skrevet alt nyt ind på vores plan, men glemt at følge op over for musikskolen (jeg huskede Ahlmanns Skolen!). Når jeg tænker på hvor overanstrente vi var oven på jubilæumskoncerten og presset mht foråret uden dirigent, så finder jeg forklaringen sandsynlig (om end ikke flatterende for mig).

Og så skal det understreges - inden vi skal til at vælge ny bestyrelse - at den periode er en absolut undtagelse, og at vi stadig forbedrer vores procedurer.

Musikerne

Desværre kan jeg genbruge mange sætninger fra sidste års beretning. Se hvad der står om Samarbejdet med musikskolerne. Junior vil gerne, men hans unge elever skal kunne overkomme det hele, og det er forældrene der beskytter dem. Eleverne og forældre vil også gerne, men de må jo ikke gå ned med stress i en ung alder.

Vi har inspireret af tilgangen i messinggruppen fået anledning til en lille fornyet optimisme. Der sidder en konservatorieuddannet basun og en tilligere prof dito og en tidligere prof tuba. Inge Munk har spillet med og ville gerne, men hendes lange karriere har slidt på skulderapparatet. Men hendes mand som godtnok ikke har slidt livslangt på hoprnet, men være professionel musiker, har taget plads iblandt os - og ser glad ud.

Altså: der findes musikere i hvem amatøren har overlevet et langt liv som professionel. Og til dem har vi et godt tilbud - og de til os!

Dvs vi kan håbe på fortsat input af unge mennesker, elever, og af tidligefre professionelle - og så enkelte strejfere i alderen mellem 20 og 60.

Og de sidstnævnte er voldsomt savnede, for vi kan ikke forvente organisatorisk arbejde af gruppen af elever og af tidligere professionelle.

Så nu kommer bekymringerne. Orkestret er underbemandet med organisatorisk arbejdkraft. Jubilæet var en klar overbelastning af bestyrelsen. Vi havde ønsket et udvalg som kunne arbejde med jubilæet ved siden af bestyrelsen (se SASO nu og i fremtiden i formandens beretning, 2013), men et sådant lod sig ikke opdrive. Jeg vil gerne tilføje, at jeg ikke ser nogen som jeg syns har svigtet os. Problemet er at den kategori af medlemmer næsten ikke findes.

Jeg sagde sidste år: ” Hvis ikke vi får hjælp, så er vi at lige med udskidt æblegrød bagefter, og så skal der vælges en helt ny bestyrelse.”

Nu overlevede vi - mere eller mindre. Men ikke uden mén.

Vi trænger til forstærkning på det korte sigt. Arbejdsopgaverne kan læses på Plan for bestyrelsesmøder Arbejdsfordeling i bestyrelsen. Den første er en slags grundstruktur. I praksis tilpasses punkterne efter de aktuelle omstændigheder. Den anden nyformuleres ved hver ny konstituering af bestyrelsen.

Men vi må også tænke på det længere sigt. Og med den gamle gardes voksende alder ser jeg med tilsvarende voksende bekymring efter mulige afløsere og lufter tilbagevendende bekymringen fra generalforsamling til generalforsamling. Dermed kan man frygte at den efterhånden bare piver lige igennem, for hvad er der at gøre? Og det går jo meget godt på det korte sigt.

Men det må ikke være som manden der falder ned fra lad os sige 90. etage. Undervejs har man nok tid til at tænke, og så tænker han: ”Foreløbig går det jo meget godt.”

Jo bedre det går på det korte sigt, jo mere sandsynligt vil der falde en redning ned fra himlen for det lange sigt. Så lad os sætte kræfterne ind på det korte sigt.